Klubbens historie

2010

Ideén til vores klub kom lidt efter lidt, da vores instruktørTrille, begyndte at undervise i Ringsted.

Vi flyttede med, kørte gerne 30 km, andre lidt mere. På disse lange køreture blev ideén til at starte egen forening i Slagelse udklækket. 

Både i bilen hos “James”, Birgit, og hos Gurli blev der talt om, hvor hyggeligt det kunne være at starte noget op selv, da vi alle grundlæggende har de samme mål med vores Linedance. 

God motion, hygge, fællesskab og en masse sjov.

Det skete jo så! – den 25. maj 2010 blev der holdt generalforsamling, foreningen All in One Dance var en realitet… Jubiiiiiii

Så måtte vi så grueligt meget igennem, det var ikke sådan lige at starte op, ikke det rene “venstrebens-arbejde” – hold da op alle de love og paragraffer!!!

Skulle man starte med venstre ben, eller skulle man starte med højre ben?

Det lykkedes, med adskellige rettelser og omformuleringer i vores vedtægter, dette var ekstremt vigtigt og dansme spændende, men alt det hårde arbejde har givet resultater. Vi har nu eksisteret i 1½ år, og det er verdens bedste forening vi har, med en masse danseglade og positive mennesker.

Vi siger hermed tak til alle jer, der er med til at gøre vores forening stærk.

2012

Fra de første “sprøde” dansetrin blev danset i vores forening, og til i dag, er der gået 2½ år, og man kan sige der er sket en del.

Vi har p.t. 6 hold på forkellige niveauer og 2 dejlige instruktører.

Vi tager meget gerne ud “i samfundet” flere gange i løbet af året med vores opvisning, bl.a. i Vestsjællands Centeret, Slagelse festuge, Reersø Camping, Sct. Michaels nat o.m.a. Der er altid stor entusiasme og opbakning fra vores medlemmer ved sådanne arrangementer, og det er virkelig guld værd.

Der har i de forgangne år været afholdt klubaften ca. 1 gang om måneden, og ligesom til vores opvisninger er der her en stor tilslutning.

Vi tror, alle syntes det er dejligt at mødes på tværs af holdene, så vi kan lære hinanden at kende uanset niveau.

Tak til alle for engagement og opbakning det betyder utroligt meget.

2014

4 år er gået, og det fejrede vi med et brag af en fest den 8. februar 2014, med mange glade gæster.

Det gik bare forrygende godt, ikke mindst fordi vi havde mange gode hjælpere, tusind tak for hjælpen allesammen.

Det er en fest vi kan mindes og leve højt på længe, længe…

Efter 4 år er vores dejlige forening sund og i god udvikling, med mange loyale og engagerede medlemmer.

Vi har i dette forår været ude og give workshops, og er nu i gang med at forberede opvisninger, det bare så dejligt.

Endnu engang tak til medlemmer, instruktører og bestyrelse, for danseglæde, humør og entusiasme.

2015

Så har vores All in One Dance eksisteret i 5 år, 5 spændende og lærerige år.

Vores hold fungerer rigtigt godt, takket være vores fantastiske instruktører.

Vores medlemstal er rimeligt stabilt, og der er stadigvæk stor tilslutning til opvisninger, klubaftner, og andre arrangementer, tak til vores trofaste medlemmer, for stor danseglæde og godt humør, – også en stor tak til en velfungerende bestyrelse, for alt jeres arbejde.

Igen en stor tak til alle jer der stiller op, når der er brug for jer.

Vi glæder os rigtig meget til at være sammen med jer, når vi skal have vores Marathondans i 2016, det skal nok blive dansme sjovt.

2017

Vores All in One Dance har nu eksisteret i 7 ½ år.

Vi har lige startet ny sæson 2017/2018 op med to introaftener – stor succes!!

Mange havde fundet vej til os, for at prøve linedance. Nogle havde aldrig danset før, andre havde lyst til at prøve igen. – så efter to dejlig aftener, havde vi igen fået nye dansere, både som begynder og begynder+, samtidig blev vi bakket op af flere af vores faste medlemmer.

Tak igen til jer som stiller op, og gør det hele festligt og farverigt!

Vores forening bygger på gode værdier.

Der er plads til alle, der elsker at danse og som sætter pris på godt humør og socialt samvær.

Vores forening har gode loyale medlemmer og stabil økonomi. Vi ser fremad, og glæder os til en ny sæson.

 2020

Vores forening kan i år fejre 10 års fødselsdag, men selve festen må desværre udskydes da Coronavirussen begyndte at hærge Danmark fra midt marts måned. Klubben har desuden i år fået ny bestyrelsen, deres arbejde blev sat på noget af en prøve bl.a. pga Coronavirussen som desværre satte en midlertidig stopper for alle forsamlinger over 10 personer siden midt marts 2020. Vi venter derfor med længsel på at kunne på luftet danseskoene igen,